
Indlæser
Fredag d. 29. oktober 2021 kl. 18:00 til lørdag d. 30. oktober 2021 kl. 01:00
Mandag d. 18. oktober 2021 kl. 23:55
Haverslev Hallen,
Strandvejen 21,
9610 Nørager
Haverslev Hallen
Strandvejen 21
9610 Nørager
Please scroll down for infomation in ENGLISH
Kære forældre
Årets første elevfest på REC bliver afviklet i Haverslev Hallen fredag den 29. oktober. Det bliver en fed ”Neon og 80’er-fest”, og elevfestudvalget er allerede i gang med at sprede budskabet og varme op til festen.
I forældre skal dog også på banen 😊 Ikke mindst i forhold til tilmeldingen. Det er nemlig jeres ansvar at tilmelde jeres unge mennesker.
Alle skal tilmelde sig via denne Nemtilmeld side. Det koster 200 kroner pr. elev at deltage, og beløbet skal betales i forbindelse med tilmeldingen.
Absolut sidste frist for tilmelding er mandag den 18. oktober kl. 23.55, men det vil være en stor hjælp for forældrerådet, hvis eleverne bliver tilmeldt i god tid og gerne nu 😊
Tilmeldingssystemet lukker automatisk efter ovenstående deadline, og derefter vil det ikke være muligt at tilmelde sig. Der skal laves et ret stort administrativt og logistisk arbejde med navnelister, betalinger og meget andet, så vi kan desværre ikke dispensere fra den aftalte deadline.
Vigtig info om selve festen:
Festen foregår som nævnt fredag den 29. oktober i Haverslev Hallen, Strandvejen 21, 9610 Nørager
Eleverne spiser aftensmad på skolen og bliver kørt i bus til Haverslev Hallen. Festen slutter kl. 01.00, og eleverne skal ikke tilbage på skolen efter festen. Det vil sige, at eleverne skal afhentes i Haverslev Hallen efter festen. Derfor er der tradition for, at de elever, der bor længst væk, arrangerer overnatning hos de elever, som bor tættere på Ranum og Haverslev Hallen.
Når I tilmelder jeres unge mennesker, påtager I jer samtidig ansvaret for, at I eller en pårørende/ven kan afhente jeres unge mennesker i Haverslev Hallen på selve aftenen, hvis de mod forventning bliver for berusede eller på anden måde ikke formår at deltage i festen inden for de aftalte spilleregler. Vi hverken håber eller tror, det bliver nødvendigt, men forældrerådet er nødt til at have denne aftale med resten af forældregruppen for at kunne afvikle festen under trygge og sikre rammer.
Elevfesten er et privat arrangement arrangeret af forældrerådet. Skolen bakker op om festen, men er altså ikke involveret i selve planlægningen og afviklingen. Hvis der er spørgsmål til forældrerådet eller festen, kan man kontakte forældrerådet på parent@novellgruppen.com
Festlig hilsen fra
Forældrerådet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto